Sommerhus i Sverige

Dybt i de svenske skove i Värmland finder du det skønneste lille sommerhus. Ro, idyl og afstresning er ord, som beskriver stedet ganske godt. Sommerhuset er beliggende i Sandsjön på en skøn natur grund (ca. en hektar), som er helt uforstyrret og lukket af en tæt bevoksning af nåletræer. Her er rigeligt med plads til boldspil, bål og udendørs hygge. Har du lyst til at fiske, så løber elven i "baghaven" og 2-300 meter længere borte løber den ud i en større sø. Der er også en skøn badesø med sand strand i gåafstand fra sommerhuset. 009 Området er idyllisk og dyrelivet fantastisk. Du skal ikke blive overrasket, hvis en elg eller ræv løber gennem baghaven i skumringstiden. Denne video er optaget med vildtkamera på grunden. I skovene er der massere af skovjordbær, blåbær og lillinger. Du kan også finde svampe blandt andet kantareller, som gør sig godt til aftensmaden. 006 052 Huset er på lidt over 100 m2, som er fordelt på 2 plan. I stueplan er der forgang med trappe til 1. sal, køkken med god spiseplads, stue samt toilet og bad. På 1. salen finder du en stue med 2 sovesofaer samt et soveværelse med dobbeltseng. I køkkenet er der brændeovn, som indbyder til dejlig aftenhygge. På første sal, i stuen, er der en vestvendt altan. Ved husets indgang er der en sydvendt overdækket terrasse. Her sidder man skønt i aftenstimerne med en god bog og et godt glas rødvin - alt imens maden simre over bålet. Du kan se mange flere billeder af hus og området i vores galleri HER

Book vores sommerhus i Sverige

Hvis en ferie i ødemarken tiltaler dig og du har lyst til at prøve det af, så kan du rundt omkring på siden blive meget klogere på både Sandsjön, området omkring, vores pris samt hvornår huset er ledigt. Læs mere om Sandsjön HER Se priser HER Book huset HER

1 Comment on Sommerhus i Sverige

  1. kathe Busk
    januar 31, 2017 at 12:42 pm (9 måneder ago)

    Hej

    Vi vil gerne leje jeres smukke sommerhus i uge 28. Vi vil meget gerne have lov til at tage en lille hund med.. vh kathe

    Svar

Leave a Reply